city apartment

Udluftning af radiator

Oplever du at radiatoren ikke bliver varm, selvom du skruer op? Eller hører du klukkende lyde fra radiatoren? Så er det tid for radiator udluftning. Nedenfor finder du en overskuelig guide til udluftning af radiator, så du får varmen igen og får den fulde udnyttelse af dine radiatorer i hjemmet.

Har du brug for hjælp?
KONTAKT VORES SERVICETEAM HER

Udluft radiator

Det er vigtigt, at foretage en udluftning af radiator jævnligt, da dette sikrer den optimale varmefordeling i hjemmet. Hvis dette ikke gøres, vil du opleve, at radiatoren føles kold eller at varmefordelingen i selve radiatoren er meget ujævn. Nedenfor finder du en let og overskuelig guide til udluftning af radiator.

Tøm radiator for luft efter behov. Oftest er dette en gang om året, når efteråret begynder og kulden melder sin ankomst.

Hos City Apartment finder du flere små tips, tricks og guides til indvendig vedligeholdelse af dit hjem. De få steps gør en forskel og gør dit hjem endnu mere behageligt at opholde sig i.

Hvordan udlufter man radiator

Det er heldigvis let og overskueligt, at skulle fjerne luft i radiator, uden at skulle have fat i en professionel.

Der findes to forskellige typer radiatorer i City Apartment lejligheder:

  • En type radiator, hvor der skal anvendes skiftenøgle eller papegøjetang
  • En type radiator, hvor der skal anvendes luftnøgle

Typen af radiator kan genkendes på følgende:

  • Hvis der sidder en metalskrue, skal der anvendes skiftenøgle/papegøjetang
  • Hvis der ikke sidder nogen skrue, men blot et metalgevind, skal der anvendes en luftnøgle

Udluftning af radiator med luftskruenøgle

Udluftning af radiator med skiftenøgle eller papegøjetang:

  • Skru varmen på radiatoren helt op. Dette sikrer et frit gennemløb

  • På radiatoren (typisk i modsatte ende af termostaten) sidder en lille metalskrue. Denne skrues ved hjælp af en skiftenøgle eller en papegøjetang. Der kan i nogle tilfælde blot bruges fingerkraft, men skruen sidder ofte stramt

  • Drej mod urets retning. Sæt en klud rundt om skruen eller lige under, da der kommer vand ud af den lille ventil. Hvis der er luft i radiatoren, vil du høre en hvislende lyd og her blive du ved med at holde skruen åben, indtil der kommer vand ud. Hvis der kommer vand ud med det samme, lukker du blot igen. Det er vigtigt, at du har en klud parat under eller rundt om skruen, da vandet godt kan være sort og misfarve væggene

  • Luk skruen igen med urets retning. Skruen skal ikke strammes hårdt, blot lukkes til

  • Tøm radiator for luft jævnligt, for at få den bedste udnyttelse af den

Udluftning af radiator med luftnøgle:

  • Du foretager stort set en radiator udluftning med luftnøgle på samme måde som ved en papegøjetang.
    Skru varmen på radiatoren helt op. Dette sikrer et frit gennemløb

  • På radiatoren (typisk i modsatte ende af termostaten) sidder et lille gevind. Dette skrues ved hjælp af en luftnøgle

  • Drej mod urets retning. Sæt en klud rundt luftnøglen eller lige under, da der kommer vand ud af den lille ventil. Hvis der er luft i radiatoren, vil du høre en hvislende lyd og her blive du ved med at holde ventilen åben, indtil der kommer vand ud. Hvis der kommer vand ud med det samme, lukker du blot igen. Det er vigtigt, at du har en klud parat under eller rundt om ventilen, da vandet godt kan være sort og misfarve væggene

  • Luk ventilen med luftnøglen igen med urets retning. Den skal ikke strammes hårdt, blot lukkes til

  • Tøm radiator for luft jævnligt, for at få den bedste udnyttelse af den
Brug for hjælp?
Udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig snarest